Dakar Rally – Stage 7

Stage 7 – marathon stage here we go.

Idag var der ikke race, da etapen var aflyst pga voldsomt regn. Men i stedet skulle vi kører 480 km. transport mod maratonstage. Det betyder, at vi er kørt væk fra bivuakken og selv skal skrue på maskinen og gøre klar til kørsel i morgen. Natten skulle stå på telt, men der blev også mulighed for at sove i en stor bygning, som de fleste kører har valgt inkl. Jeg selv. Hyttetur tænker du nu! Men nej, det ville helt klart lugte bedre og larme mindre! Forestil dig en bygning fyldt med fuldvoksne trætte mænd og 2 kvinder, som SNORKER så taget letter. Jeg priser mig lykkelig over mine ørepropper.😴💤😝

Dagen startede hårdt ud. Jeg var ramt efter den lange tur i går. Jeg svedte, var svimmel, havde hovedpine og følte mig søsyg… 🤒🤢 Mandeinfluenza go home. Når jeg bliver ramt på den måde bruger vi lidt tid på at resonerer over hvorfor, og i den dialog fik vi en snak om hvad jeg havde spist i går, da jeg kom ind. Jeg spiser jo normalt hele tiden, så jeg var ubeskrivelig sulten og fik kastet det første og det bedste ned jeg kunne få fingre i. Idag fandt jeg så ud af der var en grund til det smagte virkelig underligt. Det var kamel. 🐪 Fy for… jeg fortrækker at nøjes med at hilse på dem ude i sandet. Jeg glæder mig til det danske køkken igen uden eksotiske dyr😊🍽️🥩🥔

Tak for en dejlig dag, hvor det har været muligt at nyde naturen, udsigterne, solnedgangen og den vilde natur vi befinder os i! Jeg er taknemmelig for denne oplevelse!🙏🏻🙏🏻🙏🏻 nu er halvdelen af eventyret overstået.